Det første år

Guide & anbefalinger

Forberedelse til 'Det første år' sessioner

Denne guide er lavet til dig, som har booket eller overvejer at booke sessionen 'Det første år'. Her får du mine bedste tips og anbefalinger til, hvordan en session foregår, tips til påklædning og anbefalinger til, hvordan vi sammen skaber de bedste billeder.

Bag om 'Det første år'

Uvurderlige minder fra barnets første år

Min pakke ‘Det første år’ indeholder fire sessioner á ca. 1 times varighed. Jeres familie bliver foreviget når baby er nyfødt, 4 måneder, 8 måneder og 1 år.

Fokus er primært på, at baby bliver foreviget, men der er også god tid til at få taget billeder af hele familien samlet eller børnene alene, hvis baby har ældre søskende.

Prisen er 2700,- ekskl. billeder, som tilkøbes efter hver session. Der er mindstekøb på 5 stk. digitale billeder pr. session.

Book nu

Godt at vide

Hvordan foregår den første session?

Når baby er nyfødt eller få måneder vil den første session typisk foregå i jeres eget hjem.

Hvordan foregår de næste sessioner?

Vi aftaler løbende datoer for de kommende sessioner. Efter første session vil vi typisk skrives ved en måneds tid inden baby bliver 4 måneder og aftale en dato for sessionen.

I vælger selv om I ønsker at sessionen skal foregå hjemme hos jer eller på en udendørs lokation. I kan også altid spørge mig til råds ift. hvilken session I skal vælge.

Tøjvalg til sessionen

Sammensætningen af tøj betyder meget for billedernes udtryk. Lyse overdele vil hjælpe med at lyse jeres ansigter op, som især er vigtigt, når billederne bliver taget indendørs.

Tag gerne tøj på jordnære farver. Neutrale farver så som beige, brun, hvid, cremet, grå eller denim er gode farver at tage på.

Undgå gerne helt sort/mørkt tøj og tøj med meget mønster, store logoer og tøj, som tager let mod fnuller.

Kan vi som familie få taget billeder?

Ja! Hellere end gerne. Det er altid hyggeligt, når hele familien har lyst til at være med på nogle billeder. Der er rig mulighed for at få taget billeder af alle sammen, børnene sammen og baby for sig.

Om en udendørs session

Jeg kender til mange fine udendørs lokationer rundt i landet – men jeg kommer også gerne til en lokation nær jer, hvis I ønsker det.

Lokationen for den udendørs fotosession skal gerne være et åbent skov-område med træer, buske eller højt græs.

Hvis solen ikke skinner er det helt ok. Det bedste fotovejr er faktisk en smule overskyet vejr uden vind.

Hvis det blæser utroligt meget eller regner, kan sessionen foregå hjemme hos jer og ellers udskyder vi sessionen til en anden dag.

Om en indendørs session

Ved en indendørs session kan vi bruge hjemmet som en setting eller jeg kan medbringe et stativ og nogle lange gardiner, som kan bruges til baggrund. Det kan give et mere minimalistisk udtryk.

Fortæl mig gerne, hvilken stil I ønsker billederne skal være i – find gerne inspiration på min instagram @studiogehlert fra tidligere sessioner.

Hvad nu hvis baby er ked af det på dagen?

Det vil være godt, hvis det kan times, så dit barn er mæt og udhvilet før sessionen.

Men humøret kan man aldrig helt forudse. Har den lille brug for en ammepause eller at blive trøstet, så er der altid tid til det.

Vi tager det stille og roligt, og i den lilles/de smås tempo. Det vigtigste er, at det bliver en god oplevelse for alle.

Skulle det ske, at det slet ikke kan lade sig gøre og baby er alt for ked, så udskyder vi sessionen til en anden dag uden ekstra beregning.

Tæpper, kurve og dyner

Jeg medbringer nogle små kurve og tæpper, som vi kan bruge under sessionen.
Har I også selv nogle fine plaider, dyner mv. som vi kan bruge, så tag dem endelig frem eller med.

Inspiration til huskeliste

– Lag-på-lag tøj i nedtonede nuancer (hvis det er meget koldt, så hav gerne jakker/fleece/strik på samt hue og vanter. Det er vigtigt de små ikke fryser.)
– Godt humør og tålmodighed (Undgå skærme – jeg fanger bedst deres opmærksomhed uden).
– Gode sko (undgå hvide sko, hvis de ikke må blive mudrede) og evt. et par gummistøvler, så der kan udforskes i naturen. I vil nok alle blive lidt beskidte.
– Snacks og vådservietter (undgå chokolade og snacks som er svære at tørre væk)
– Evt. egne tæpper eller ting I ønsker med på billederne
– Evt. klapvogn til små børn

“Uanset om det er til et besøg i mødregruppen, en nyfødtsession derhjemme eller en minisession i naturen, har Emma altid formået at fange de mest vidunderlige øjeblikke.”


Priser på digitale billedfiler

*Digitale billeder tilkøbes dog minimumskøb på 5 stk. Billederne tilkøbes via onlinegalleriet som I modtager efter fotosessionen.


Hele galleriet (min. 40 billeder)

Kr. 5400,-


Pris for 30 billeder 

Kr. 3200,-


Pris for 20 billeder 

Kr. 2600,-


Pris for 10 billeder 

Kr. 1400,-


Pris for 5 billeder

Kr. 750,-


Pris pr. Billede

Kr. 150,-





Ofte stillede spørgsmål om tilkøb

Hvor mange billeder køber man?

Der er ingen købetvang. Priserne på digitale billeder og prints kan ses her på siden eller under 'Priser'.
Ønsker I at købe billeder er der et mindstekøb af 5 digitale billeder.

Hvornår modtager vi galleriet?

Der vil gå omkring en uge fra fotosessionen til, at I kan udvælge jeres yndlingsbilleder i onlinegalleriet.

Når I har udvalgt sender jeg en faktura for det antal billeder I ønsker at købe. Når den er betalt, går der maksimum en uge til, at billederne er klar til jer.

Skal de bruges til en gave inden for kort tid, må I meget gerne gøre mig opmærksom på dette. Så vil jeg gøre mit bedste for at levere hurtigst muligt.

Hvordan modtager vi billederne?

I modtager de færdigredigerede billeder via en mail. Her kan I klikke på et link og downloade billederne. De billeder I har købt, kan også ses i galleriet under fanen 'Udvalgt'.

Billederne kan downloades direkte ned på din computer og/eller telefon.

Hvordan bestiller man print?

Bestil print ved at lave en favoritliste i galleriet kaldet 'Print'. Ved hvert billede kan I skrive antal samt størrelse.